Det er ikke så mange år siden, der var faste og trygge rammer omkring det at udgive bøger i Danmark. Efter at have arbejdet på sit værk i årevis besteg forfatteren, mere eller mindre ængsteligt, den frygtindgydende trappe hos forlaget. Dernæst skulle der manøvreres uden om det bjerg af manuskripter, som endnu andre ængstelige forfattere allerede havde været forbi med, men lykkedes det, var der så endelig ros og skulderklap fra redaktøren, og forfatteren kunne begynde at drømme om sin bogs indtog på bestsellerlisterne. Turen op ad trappen var et nødvendigt onde for den aspirerende forfatter, fordi han var helt afhængig af forlaget for at få sin tekst trykt og udbredt til et dansk - og måske endda i sjældne tilfælde - internationalt publikum. Når bogen mange måneder efter kom på gaden, var dens skæbne i første omgang lagt i hænderne på et par håndfulde toneangivende anmeldere, der med glæde hvæssede pennen og ofte sendte forfatteren tilbage til loftsværelset for at prøve igen. Til gengæld kunne forfatteren regne med udbredt omtale - og over hele landet. For ligesom både små og store provinsbyer havde egne aviser, havde de også mindst én velassorteret privatejet boghandel, der præsenterede danskerne for de nye bøger, forlagene sendte på gaden år efter år. Og når der var gået endnu et par måneder, kunne læseren, hvis hun ikke allerede havde købt bogen, tage sin cykel og køre ned til det lokale bibliotek for at låne den - og måske oven i købet møde forfatteren til et foredrag. Sådan er det ikke længere. Litteraturens dage med et liv som i en sommerglad folkekomedie er forbi, og i gader og på butikstorve, ja såmænd på Strøget i København, forsvinder boghandlen i disse år - i øvrigt sammen med banken, posthuset og musikforretningen. LÆS OGSÅSalget falder hos boghandlerne Litteraturen er blevet underlagt de internationale megatrends, hvor de digitale bøger tager markedsandele fra de trykte bøger, de netbaserede boghandlere tager markedsandele fra boghandleren henne om hjørnet, og globale aktører som Amazon og Apple, som ikke selv er indholdsleverandører, presser sig ind i værdikæden mellem forfatter og læser, mens forfatterne ser deres rettigheder truet af piratkopiering og ulovlig distribution og deres indtjening presset af faldende bogpriser.
Det er ingen hemmelighed, at bogsalget de senere år ikke har været imponerende, hverken for forfatterne, forlagene eller boghandlerne, og der er ingen grund til at tro, at 2013 bliver meget bedre. Det har de seneste måneder fået diskussionen om de faste bogpriser til at blusse op igen, ikke så mange år efter at de sidste rester af fastprissystemet blev afskaffet, og forlagene ikke længere kunne fastsætte salgsprisen på en bog. Liberaliseringen har, helt som ventet, medført et bestsellerorienteret marked, hvor få, meget populære nyheder bliver billige og sælges i hidtil uset store oplag, mens det, boghandlerne kalder 'mellembøger' og smallere udgivelser, der tidligere fandt plads hos boghandlerne, i dag lider under manglende eksponering og tilgængelighed. Derfor har både forfattere, forlag og boghandlere i den seneste tid signaleret, at de ønsker et politisk indgreb på markedet, så man kan sikre kvaliteten, mangfoldigheden og tilgængeligheden i udbuddet af litteratur til danskerne. Gyldendal har traditionelt været fortaler for en vis regulering af bogmarkedet og har advaret mod at overlade det hele til markedskræfterne. Bøger kan ikke ligestilles med sæbepulver, som det er blevet formuleret.
