Forandringernes vinde har nu også nået folkeskolen efter et par årtusinder, hvor den klassiske model med 1 aktiv lærer og ca. 25 mere eller mindre passive elever har rådet.
Det såkaldte 1-tals tyranni, én klasse, én lærer, ét fag og én time, er under opbrud mange steder. En række drivkræfter er i spil, som ændrer vilkårene for at drive skole Der bliver stadig større forskel på elevernes niveau i klasserne, i takt med at computeren bliver det vigtigst læringsmiddel og gradvis erstatter bogen og læreren på flere og flere områder. Mens eleverne er digitale indfødte, er mange lærere digitale analfabeter eller i bedste fald digitale indvandrere.



























