Mens vi venter på, hvad der bliver løsningen på konflikten mellem Danmarks Lærerforening (DLF)/lærerne, Kommunernes Landsforening (KL) og (bagved) finansministeriet, vil vi foreslå, at vi bruger ventetiden til at kaste et ekstra kig på såvel konflikten, den bagvedliggende skolereform samt nogle af de uudtalte præmisser bag såvel konflikt som skolereform. Det vil vi gøre ved først at undersøge konfliktens indre arkitektur, for derefter at overveje, hvad der skulle til for at lægge fundamentet til en helt anden situation.
Som det efterhånden måtte være de fleste bekendt, er konfliktens udgangspunkt, at KL vil have gjort op med lærernes overenskomstbestemte forberedelsestid, mens lærerne insisterer på at fastholde de allerede aftalte forberedelsestider. KL's officielle begrundelse for at ville decentralisere den faste forberedelsestid er, at det vil gøre de enkelte skoler mere fleksible og retfærdige, hvis det er muligt for den enkelte skoleleder at udmåle forberedelsestid, således at den er afstemt i forhold til den konkrete opgave, i stedet for at alle opgaver af samme type skal skæres over den samme kam.
