Kronik afGeoffrey Cain

Klemperer misbrugt mod islamkritikere

Lyt til artiklen

Det var kun hans ægteskab med en arisk kvinde, der reddede den tyske litteraturprofessor Victor Klemperer (1881-1960) fra Auschwitz, og det lyder umiddelbart rimeligt, at han – hvis han levede i dag – ville være den første modstander af, hvad der går under betegnelsen ’racisme’. Og det er der flere forhold, der peger på. Midt i rædslerne i tredivernes Tyskland skrev han en bog om de sprogmanipulationer, der gjorde Holocaust mulig. Den hed ’LTI. Lingua Tertii Imperii. Det Tredje Riges sprog’, og dens budskab var i al korthed denne: At verbaldæmonisering meget nemt fører til vold. Det er også denne kronikørs holdning. Men vold mod hvem? For forfatter og foredragsholder Knud Lindholm Laus er der ingen tvivl: Det er vold mod muslimer. De er vor tids jøder, mener han, og de bliver dæmoniseret på samme måde – eller næsten på samme måde – som jøder i Hitlers tredje rige. Dæmoniseret af hvem?

Ifølge KLL er det the usual suspects, det vil sige først og fremmest Dansk Folkeparti, Trykkefrihedsselskabet og alle bloggere med en kritisk holdning til muslimsk indvandring. Og derfor har KLL iværksat et storstilet korstog mod alle de nævnte, der – måske uden at vide det – løfter arven efter den gale Adolf, der endte sine dage under Berlins ruiner i 1945. Fair nok. Det eneste problem med dette udgangspunkt er, at det bygger på en virkelighedsopfattelse, der har meget lidt til fælles med verdenen uden for studerekammeret. I virkelighedens verden er det ikke muslimer, der bliver udsat for vold i Europa, det er deres kritikere. Som bekendt kan Pia Kjærsgaard ikke forlade sin bopæl uden én eller flere livvagter i hælene, og Naser Khader er i samme situation.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her