Ordet 'Europa' er blevet stjålet af folk, der mener, at den europæiske tanke ikke handler om andet end pengestrømmenes fri bevægelse og fri bevægelse for varer og tjenesteydelser på tværs af landegrænserne. For tredje gang inden for et århundrede er Tyskland blevet den dominerende magt i Europa. Første og anden gang det skete, udløste det frygtelige tragedier og var tæt på at lægge kontinentet øde.
Tredje gang kommer det i skikkelse af åndløshed, manglende politisk tæft og fravær af enhver sans for social solidaritet. EU-kommissionen, Ministerrådet og Europaparlamentet, alle disse institutioner har fuldkommen mistet deres betydning; de formår nærmest ingenting i forhold til den tyske regerings ubøjelige magt – en magt, der i de europæiske borgeres øjne er kommet til at fremstå som fantasiforladt, frygtsom, fastlåst i en politisk model og en paranoid følelse, der ikke virkede for 100 år siden, men desværre ser ud til at være yderst virkningsfuld i dag. Den Europæiske Union forekommer os at være en underlig drøm, vi har haft. Det var en mulighed for at forvandle et politisk værdisæt til et komplekst politisk system, der skulle gøre menneskelige værdier, en rig kultur og lighedsidealer til selve omdrejningspunktet for vores bekymringer.
