Der hang mørke skyer over Europa, da vi 1. januar 2012 overtog formandskabet fra Polen. Samarbejdet befandt sig i en krise. Få uger forinden var stats- og regeringslederne nemlig blevet enige om indholdet i finanspagten ved et topmøde i Bruxelles, men Storbritannien og Tjekkiet valgte at stå udenfor. Der blev flittigt talt i krogene om de første tegn på en opsplitning af samarbejdet – et two-speed Europe – der reelt kunne ende med at true hele samarbejdets eksistens.
Hertil kom de ydre omstændigheder. Den økonomiske situation og den fortsat eskalerende gældskrise i Sydeuropa, især i Grækenland, bidrog også til, at bølgerne gik højt og tålmodigheden var lav. Kunne det europæiske samarbejde bestå i en tid med så kolossale udfordringer og interne spændinger?
