Man skal faktisk være uddannet til det for at kunne lide Kasper, selv om han stadig kun er et barn på 14. For når man kender hans forhistorie, er det svært ikke at føle ubehag. Det gør de fleste i hvert fald. Det gør det ikke bedre, at Kasper bestemt ikke har et vindende væsen. Han ser helst ikke folk i øjnene, det kniber med den personlige hygiejne; hans fedtede hår hænger ned over øjnene, og han har lidt for mange kilo på kroppen. Kasper bor på en døgninstitution. Han går i skole på institutionen, for hans skolekundskaber er så ringe, at han er på niveau med en 7-8-årig. Det er ikke nødvendigvis, fordi Kasper er ubegavet. Men Kaspers forhistorie har ikke givet ham meget overskud til at lære tal og bogstaver. Kaspers mor er kun 21, da hun får Kasper sammen med en mand, der er voldelig over for hende allerede under graviditeten, og de går fra hinanden før fødslen. Kasper møder aldrig sin biologiske far.
Han når til gengæld at have en række stedfædre, fra han er baby, til han bliver tre år. Kaspers mor går fra den ene voldelige og misbrugende mand til den anden, og Kasper tilbringer store dele af sine første år på kvindekrisecentre.
