I 1971 udkom Gasolin’s første lp-plade, og siden har Kim Larsen været en uomgængelig person i det offentlige Danmark.
Hvem har gjort mere for nationens gode humør i de 40 år? For os, der i dag er omkring de 50 år og har været med det meste af tiden, har hans sange fyldt meget. Vi voksede op med H.C. Andersens eventyr, Halfdan Rasmussens tosserier, Ib Spang Olsens tegninger og Thomas Windings stemme. Men fra vi kom i puberteten, tog Larsen over, og han har været med os fra den første forelskelse i ’Kvinde Min’, til festerne i Rabalderstræde, og vi blev trøstet og indgydt håb, når Tine Bryld havde sluttet søndag aftens sidste samtale i Tværs, med ’Dråben’: »Som et strejf af en dråbe/fik vi lov til at håbe/på de ting/der skal komme/før end livet er omme ...«. Selv blev jeg indfanget, da Gasolin’3 udkom i 1973. Dengang sagde mange, at den ikke var så god som de to første. Og sådan har det været siden. Da han i 1979 blev solist efter Gasolin’s opløsning, sagde de fleste, at han var meget bedre i Gasolin’, selv om de nye sange hurtigt blev de rene landeplager.
