0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Når frihed begrænser vores liv

I Australien har egenbetaling og frie valg ført til et bureaukratisk helvede og en fattigere hverdag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Roals Als

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Efter at have levet i Australien i snart et år har jeg konstateret, at valgfri sygesikringer, lovgivning og brugerbetaling for næsten alt hæmmer alle vores aktiviteter.

Derfor føler jeg det nødvendigt at råbe den danske befolkning op: Hvordan ønsker vi, at vores samfund skal se ud også langt ud i fremtiden? Og tag nu alle faktorer med ved hvert scenarium – adfærdsmæssige (bl.a. hvilke forholdsregler vi tager), sociale, økonomiske etc.

Først vil jeg gøre det klart, at vi virkelig har nydt vores tid her i Australien. Der er masser gode sider, vi har fået en masse venner, vi har involveret os i lokalsamfundet, primært gennem skolen, klimaet er fantastisk, og vi nyder vores hverdag. Så når dette opråb kommer, er det alene, fordi jeg har set resultaterne af nogle af de valg, vi står over for i Danmark, og de begrænser os i vores hverdag her.

Hjemmefra vidste vi, at folkeskolen hernede var gratis, og at vi kunne indskrive vores børn i den skole, vi havde lyst til, så længe der var plads. Vi kan nu sige, at kun læreren er gratis, idet der er en omfattende brugerbetaling og ’frivillig betaling’.

Det frie skolevalg betyder, at forældre shopper rundt på skolerne i området og vælger at indskrive deres børn på den skole, de synes, drives bedst, har de bedste faciliteter, de bedste muligheder for nuanceret og varieret undervisning eller de bedste resultater. Der er således stor konkurrence om eleverne blandt de lokale skoler.

Vi indskrev børnene i en af de tre lokale statsskoler, fordi vi fik en god mavefornemmelse, første gang vi kom på skolen. Inden de startede, skulle vi lige købe samtlige bøger til undervisningen, uniformer og særligt skrivegrej til hvert barn. Og så skulle vi betale for fjerde kvartals aktiviteter på skolen – svømning, ture, undervisning i it, sport, musik og materialer til formning.

Og i øvrigt så havde skolen lige fået aircondition, hvilket jo er rart, når der er 40 grader i skyggen, og man skal prøve at lære noget, så hvis vi lige frivilligt ville betale kr. 200 pr. barn for det. Og det gjorde vi så!

Det næste er så meddelelsen om, at for at fungere er skolen stærkt afhængig af frivillig arbejdskraft, så hvis vi har tid til at spendere et par timer/dage om måneden på at arbejde på skolen, så vil de være glade for det. Det er både i undervisningen og til aktiviteter omkring skolen, som drives af skolens ’forældreråd’ (P&C).

Skolens P&C står for størstedelen af udviklingen af skolen, i form af ombygning, nybygning etc. Deres fundraising består primært i forældrebetaling og frivillig arbejdskraft bl.a. via opkrævninger fra skolen, salg af uniformer og skolebøger, kantinen, After School Care, salgsboder, skolebegivenheder, lotteri etc.

Rigtigt mange samfundsvigtige funktioner hernede fungerer alene ved hjælp af ulønnede frivillige medarbejdere, f.eks. brandmænd, livreddere, ungdomsaktiviteter, skolerne. Skolerne er således meget afhængige af forældrenes økonomiske og arbejdsmæssige formåen, og af elevernes resultater i forhold til andre skoler, da det sikrer skolen et image i forhold til nye forældre. Man forventer, at alle bidrager til skolens ve og vel. Men det sker også, at en familie ikke har købt bøger eller skoleuniform til sine børn eller ikke har betalt for aktiviteterne i undervisningen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement