Kronik afNikolaj Nielsen

Den patriarkalske lejelov har mange ofre

Lyt til artiklen

Så skete det igen og denne gang uden nogen mediepalaver.

En indvandrerfamilie blev sat ud af sit hjem, fordi en hjemmeboende teenagesøn havde sat ild til den opgang, hvor familien boede. Vestre Landsret afsagde dommen 7. juni 2010, og dommen står at læse i det nyeste nummer af Ugeskrift for Retsvæsen. Landsretten fulgte op på tidligere afgørelser, som har været afsagt i lignende sager, hvor hjemmeboende sønner er blevet smidt på porten sammen med de øvrige familiemedlemmer i et forsøg på at bekæmpe vold og utryghed i de problemramte boligområder. De boligområder, som i den daglige politiske debat har fået prædikatet ghettoområder. Hjemmet er en central social rettighed, hvis betydning næppe kan overvurderes. Udsættelsen af en familie kan derfor vanskeligt beskrives som andet end en tragedie. Et hjem er – også retligt set – mere end blot et tag over hovedet. Retten til et hjem er en grundlæggende menneskerettighed. Et hjem har afgørende betydning for retten til familie- og privatliv. Hjemmets betydning for den enkelte i form af sikkerhed og tryghed må ikke negligeres, men hjemmet har en betydning, der rækker langt videre. Den enkeltes mulighed for at opnå en stabil og sammenhængende karakter er afhængig af at have kontrol over visse ressourcer i det nære miljø, den enkelte befinder sig. Et tab af rettigheder i forhold til disse ressourcer kan derfor udgøre et indgreb i den enkeltes personlighed. Hjemmet er uløseligt knyttet til den enkeltes integritetssfære, og hjemmet har derfor betydning for beboernes identitet og selvopfattelse. Det er vanskeligt at få øje på andet end ofre i de sager, hvor boligorganisationen trækker en streg i sandet og sætter familien ud. Ikke kun hensynet til familien, der bliver sat ud af deres bolig, taler for at finde andre løsninger på problemerne med utryghed og kriminalitet i visse boligområder. Også hensynet til de øvrige lejere, som lever med problemerne til daglig, taler for at finde andre løsninger. De øvrige beboere får ikke tilstrækkelig opbakning og oprejsning ved at vælge den i gåseøjne lette løsning – at smide urostifteren ud af boligområdet sammen med hans forældre og søskende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her