Der går en flok af spøgelser gennem DR’s historie: De røde lejesvende.
Siden udtrykket i 1968 blev en del af debatten, har de røde lejesvende spøgt. Mest nervepirrende var det i løbet af 70’erne, hvor rebelske og idealistiske unge stormede ind i DR til frustration for konservative kræfter som f.eks. Erhard Jakobsens Aktive Lyttere og Seere. Men de røde lejesvende gik igen i nullerne, hvor de blev genopdaget af Anders Fogh Rasmussens borgerlige kulturkæmpere, der ville drive de onde ånder ud af DR. Det er disse begivenhedsrige årtier, DR 2’s debatserie ’Jagten på de røde lejesvende’ dykker ned i. Udsendelsen, som genudsendes i DR 2’s Dokumania, stiller kritiske spørgsmål til nogle af fortidens DR-profiler, men retter også søgelyset mod Fogh-regeringens pres på DR. Det er slående, hvor voldsomt både tidsånden og DR har forandret sig de seneste godt 40 år. I den afsluttende scene beder jeg finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) om at gøre status: »Der er kommet en anden ånd ind i Danmarks Radio. Altså, det kan man jo bare se på udbuddet af programmer. Nu kører der ikke i prime time analyser af Irakkrigen. Nu kører der ’X Factor’ og sådan nogle ting (...) Men i gamle dage havde man da udmærket i prime time kunnet lave en folkeoplysende udsendelse. Men det går jo ikke mere«, siger han. Muligvis mener Hjort Frederiksen blot, at DR med tiden er blevet mere seerorienteret. Men andre har tolket hans udsagn som en hoverende konstatering af, at DR er blevet tandløs. De røde lejesvende er smidt på porten, så folket kan få brød og skuespil for fuld hammer. På Facebook kan man nu blive venner med en gruppe, der kalder sig ’Vi vil have de røde lejesvende tilbage i DR’. Gruppen protesterer »over de mange højredrejede og kedelige udsendelser uden substans, som DR sender. Lad os få noget vedkommende TV!«. Om DR er blevet tandløs, skal jeg ikke bedømme, men udsagnene fra ministeren og lejesvendenes venner er interessante, fordi de antyder, at et kapitel er slut: De røde lejesvendes kapitel. Tro ikke, at de vil holde op med at spøge, for der vil altid være meningsmagere med interesse i at fremmane dem.
