Lyt til artiklen
Ja, jeg er fra Vedbæk, og det er sgu ikke Vangede.
Vedbæk er ikke Viborg, og Vedbæk er ikke Vesterbro. Vedbæk er Vedbæk, og Vedbæk er rige gamle mænd i nye biler, rige gamle fruer med forargede ansigter, solbriller året rundt og døde dyr om skuldrene. I Vedbæk, dér kunne man alt. Man var kongen og man var ikke bange for nogen eller noget. Men kom man ud fra oasen, væk fra sit akvarium, væk fra Vedbæk, fra Lyngby Storcenter, fra Strøget, væk fra Fields (for fanden) så var man ikke så meget værd, og ville bare ønske at man var hjemme. Unge i Vedbæk havde den helt klare holdning at man havde set København, når man havde været i Mads Nørgaard på Strøget (for det var jo egentligt alt hvad verden var).
