0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Se alle ulæste
|
Se læste
Se alt du følger

Næste:
Næste:
Ofte søgte emner:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Log ind Køb abonnement

Sidste chance: Få Politiken leveret fredag-søndag i 2 måneder for 299 kr.+ gratis guidebog

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Manfo. Det er bl.a. direktør for kvinfo, Elisabeth Møller Jensen, der får hug af feminismens kritikere.

Kroniken 21. aug. 2012 kl. 00.01

Susanne Staun

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.

Truslen fra Abernes Planet

I liberalismens navn er antifeminister i gang med skrue tiden tilbage.

Kroniken 21. aug. 2012 kl. 00.01

Susanne Staun

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I sidste uge brød Lennart Kiil, manden bag manfo.dk, omsider igennem til den etablerede presse med et indlæg mod Kvinfo i nærværende avis, omsider, fordi Kiil tidligere uden held har forsøgt sig med artikler som ’Måske bør gravide kunne fyres’.

Manfo.dk er Lennart Kiils helt eget værk, skabt for egne penge og i egen tid: En slags digital skurvogn, hvor mænd kan være mænd og lutre sindet ved at læse en efterhånden omfattende artikelbase, som ud over ovennævnte bl.a. også byder på en charmetrold som denne: »Havde man en feministisk tankegang i stenalderen, var det hele brudt sammen«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Er du under 30 år og udeboende? Få halv pris her

Allerede abonnent? Log ind


Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

  • Burgersovs på Noma? Hvorfor valgte verdens bedste restaurant at vende på en tallerken?

    Læs med her

  • Børneavisen: Gratis sommerudgave

    Få læsestof i børnehøjde leveret til sommerhuset, campingpladsen eller dér, hvor du holder sommerferie i Danmark.

    Bestil dit eksemplar her

  • Opgøret med kropsforskrækkelsen: Gymnastikpioneren Müller satte kroppen fri

    Danske J.P. Müller blev verdensberømt for sit opgør med victorianismens kropsforskrækkelse, men han betalte en høj pris for sin sanselige revolution.

    Læs her

  • Ibyen Snigpremiere: 'Nattens Smil'

    Ibyen viser lige nu dokumentarfilmen, der skildrer ungdomslivet anno 2020. Angst, tankemylder og usikkerhed - og venner til at hjælpe dig på vej.


    Filmen kan ses af alle frem til 31. juli 2020.

    Se filmen her

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden