Det er jo egentlig fantastisk, hvordan sproget er forførerisk. At sætte et værdiladet ord som ’fri’ – som i vores kultur ofte står for noget, vi ønsker os højt, stræber hen imod og forbinder med livskvalitet – sammen med hash kan forføre os til at forbinde vejen mod det ønskværdige liv med brugen af hash. Hvor er vi så lige på vej hen – jeg spørger bare? Hvad er det lige for et problem, fri hash skal løse? For mig blafrer spørgsmålet og svaret i vinden. For mig er spørgsmålet, hvordan vi hjælper de unge igennem deres barndom og ungdom, så de får mulighed for et liv med tryghed og udvikling. Er svaret på det spørgsmål ’fri’ hash? – Nej. LÆS OGSÅVi har en skyggedebat om racisme og hash Svaret er tidlig hjælp til unge, og allerhelst før de bliver unge, så de ikke selv skal gå og tumle med essentielle problemer i livet. Så de har en folkeskole, hvor de ikke bliver mobbet og taber lysten og troen på, at de kan lære. At de har forældre, der er i stand til at varetage forældrerollen. At de er omgivet af professionelle, der forstår at læse deres signaler og reagerer professionelt på deres behov. Hvis vi var i stand til at etablere gode, trygge, anerkendende forhold for børn og unge under 18 år, så er min påstand, at vi ville have et meget minimalt problem med alkohol, hash og stoffer – netop fordi unge er fornuftige mennesker, som forsøger at træffe så gode beslutninger som muligt for sig selv. Når hash for de unge bliver et fornuftigt svar, er det udtryk for, at vi har svigtet som samfund.
Fri hash kommer for mig mere og mere til at fremstå som et symbol på vores manglende evne til at give børn og unge i Danmark en tryg og harmonisk opvækst. Blandt andet udstillet ved nogle af de spektakulære og meget medieomtalte sager, der har været i Brønderslev og Tønder m.fl., og ved de unge, som måske på overfladen har nogle gode fysiske rammer, men som helt eller delvist er overladt til at klare sig selv i forbindelse med skilsmisser, alkohol i hjemmet, dødsfald og lignende sociale katastrofer. Stort set alle de unge, jeg har været i kontakt med i mit over 30-årige arbejde med unge, er ikke begyndt at ryge hash regelmæssigt, fordi det var sjovt og bevidsthedsudvidende. Nej, de er fortsat med hashrygningen, fordi de har oplevet, at de har fået en bedre tilværelse ud af det. Hashen har givet dem ro på, som de siger.
