De civile dræbte i Afghanistan er »et perceptionsproblem – ikke et virkeligt problem«. Sådan udtalte en talsmand for Nato Mark Laity sig i juli 2008 efter meldingerne om, at først blev 15 civile afghanere 4. juli dræbt af et amerikansk fly og tre dage senere 47 personer ved et bryllup i den østlige del af landet – de fleste kvinder og børn – og endnu nogle dage senere otte afghanske civile som følge af et luftangreb i den vestlige Farahprovins. Dengang hed det i det regeringsvenlige dagblad Weesa: »Sådanne tilfældige bombetogter og brutale drab er blevet gentaget mange gange i de næsten syv år, der er gået siden invasionen. Det er nu svært at tro på, at de udenlandske styrker er kommet for at hjælpe«. Nylige afsløringer af, at det danske forsvar tilsyneladende har hemmeligholdt drab på 24 civile afghanere, der er omkommet i kamphandlinger, som danske soldater har været involveret i, sætter yderligere denne problemstilling på spidsen. I krigen er sandheden det første offer, og der er mange måder at tviste og fordreje den kendsgerning på, at invasionskrigen i Afghanistan nu tæller flere civile ofre end tallet af ofre for terrorangrebet på World Trade Center i New York og Pentagon 11. september 2001. Invasionskrigen i Afghanistan, der var en direkte udløber og et svar på terrorangrebet på WTC og Pentagon, har i mange år – i kontrast til krigen i Irak – været betragtet som ’den gode krig’, ’den retfærdige krig’, som både havde til formål at knække Talebanstyrets magt i Afghanistan, fjerne alle al-Qaedas træningslejre i landet og dermed angiveligt forudsætningerne for terrorisme rettet mod Vesten og at forsvare vestlige sikkerhedsinteresser.
I stedet for en efterretningsaktion, der med større sandsynlighed kunne have opsporet ophavsmændene, herunder bin Laden, til terrorangrebet 11. september, valgte USA og Nato at gå krigens vej med alle de destruktive følger for civilbefolkningen, som en invasionskrig uundgåeligt har. Der var omfattende protester imod Irakkrigen fra dens start, og den har givet store politiske problemer for det politiske establishment både i USA og England (og i mindre grad i Danmark). Invasionskrigen i Afghanistan er først i de seneste år i både USA, England og en række andre Nato-lande som f.eks. Tyskland blevet stadig mere upopulær i større dele af befolkningerne. Danmark er her en markant undtagelse. Her i landet bakker et befolkningsflertal stadig op omkring krigen og den danske krigsdeltagelse, og selv også en nu afgået forsvarsminister, der på mange måder med et ’menneskeligt ansigt’ har tegnet krigsdeltagelsen, nyder på trods af sin tilsyneladende forvikling i flere skandalelignende sager stor popularitet i befolkningen. I modsætning til USA og for nylig England har Danmark ikke foranstaltet større tilbundsgående og kritiske undersøgelser af krigsdeltagelsen i Irak, der kan bringe klarhed omkring det politiske spil bag denne invasionskrig, som blev påbegyndt tilsyneladende på tværs af folkeretten og på falske præmisser med påstande om eksisterende masseødelæggelsesvåben i Irak og forbindelser imellem Saddam Hussein-regimet og al-Qaeda, påstande, der vildførte verdensoffentligheden. Ej heller har man i Danmark og knap nok i USA og England endnu gjort status over de katastrofale tab af civile menneskeliv og de flygtningestrømme i millionstørrelsen og den øgede terrorisme, som Irakkrigen har medført. Denne skygge hviler stadig over den vestlige krigsdeltagelse i Irak og truer nu også på sin egen måde med at bringe den vestlige indsats i Afghanistan i knæ. Afghanistan-diskussion på lavt niveau I efteråret 2009 bredte rådvildheden sig i både Nato-kredse, den internationale presse og blandt politikere omkring Afghanistankrigen. Ikke alene kom man fra et militært synspunkt i tvivl om strategien, der synes at have slået fejl, men både den åbenlyst manglende indsats i feltet af statsopbygning og demokratiudvikling og ikke mindst de mange civile dræbte samt de stadig flere døde Nato-soldater skabte krisestemning omkring formålet med og tidsperspektivet for ’indsatsen’. Især to hændelser bidrog til dette: I september 2009 bombede amerikanske fly to lastbiler, der var blevet kapret af Taleban. Den tyske oberst Klein vurderede, at lastbilerne skulle bruges til at angribe den tyske lejr i Kundduz. Bombardementet førte til et stort antal ofre blandt civile, der, i håb om gratis brændstof, var forsamlet omkring lastbilerne. Mindst 56 mennesker blev, ifølge afghanske myndigheder, dræbt.
