Danmark står over for en udfordring af de helt store – at skabe et bedre og moderne sundhedsvæsen for begrænsede midler.
Netop økonomistyring og effektivisering fylder meget i de tre nye aftaler på sundhedsområdet, som for kort tid siden blev forhandlet på plads. Konkret er der tale om regeringens aftale om sundhed samt statens økonomiaftaler med henholdsvis regionerne og kommunerne. Den økonomiske ramme er dog ikke den eneste alvorlige udfordring, som det eksisterende sundhedssystem står over for. Gennem lang tid har systemet lidt under problemer med manglende sammenhæng og begrænset kvalitet i patienternes samlede behandlingsforløb – problemer, der relaterer sig mere til den strukturelle opbygning af sundhedsvæsenet end til et spørgsmål om økonomi. Når økonomien sættes under pres, betyder det dog, at der er øget risiko for, at netop udfordringerne med at skabe sammenhæng og kvalitet i sundhedsvæsenet bliver større. Selv om de tre nye aftaler bidrager med positive økonomiske elementer og enkelte rigtig gode initiativer – blandt andet etableringen af et dansk center for partikelterapi på kræftområdet og en bevilling på 150 millioner kroner ekstra hvert år til det psykiatriske felt – tager de ikke fat om roden til problemerne i sundhedsvæsenet: udfordringen med at skabe sammenhæng og kvalitet. Etablering af enkelte nye initiativer er ikke nok til at gøre en forskel – der er brug for nytænkning på et overordnet og langt mere omfattende plan. Vi står nemlig med en ny, dominerende patientgruppe i Danmark. En gruppe, der i langt større grad end tidligere har brug for behandling på tværs af afdelinger, institutioner og sektorer – aktive patienter med kronisk sygdom. I dag har 1,7 millioner danskere en kronisk sygdom, og halvdelen af disse har faktisk mere end én lidelse. Kronisk sygdom betyder, at patienterne ikke kan kureres, og derfor skal lære at leve med deres sygdom i hverdagen.
