Folketingets åbning afslørede i år en spirende modstand hos medlemmerne mod den gamle praksis med at indlede festlighederne med at gå i kirke.
Enkelte foretrak således i stedet at afholde et seminar om demokrati for derigennem at lægge afstand til den religion, der er fastlagt i grundloven. Det kan virke banalt, at nogle få politikere viser deres utilfredshed med en gammel uskadelig skik, men deres protest er kun toppen af isbjerget. Der er efterhånden mange danskere, der mener, at den luthersk-evangeliske kirke ikke længere repræsenterer deres tro. Derfor bør folkekirken gå sine egne veje og søge om skilsmisse fra statsapparatet. Frem for at overveje spørgsmålet i en ren dansk sammenhæng vil jeg først kigge på, hvordan USA har indrettet sig med kirke, stat og tro. Selv om der stadig er mange danskere, som mener, at vores samfund er verdens bedste, kan det måske være værdifuldt at se, hvordan et andet land har sikret tro og religion. I lærebøgerne står der, at i USA er kirke og stat skarpt adskilte, idet den første artikel i Bill of Rights, der er en tilføjelse til den amerikanske forfatning, forbyder, at én religion skal kunne favoriseres af staten på bekostning af andre. Denne juridiske formulering af stat-kirke-forholdet skal dog suppleres med en beskrivelse af den civilreligion, der karakteriserer det offentlige liv i USA.
