Jeg havde lige udgivet romanen 'Æsel' om to afghanske teenagedrenge, der flygter fra Afghanistan til Nordeuropa, da min redaktør på forlaget Rosinante ringede og spurgte, om jeg ikke ville slå vejen forbi hans kontor på Købmagergade. Bare til en kop kaffe og en lille sludder, som han sagde. Jeg tænkte, at han nok savnede mit gode selskab, for der er altid noget vemodigt ved ophøret af møderne og de inspirerende samtaler mellem redaktør og forfatter, når en bog er udkommet. Man ved aldrig, hvornår man igen skal sidde over for hinanden og diskutere et nyt manuskript. Ofte går der flere år. Jeg mødte op på forlaget med en chokoladekage nede fra bageren på hjørnet. Som altid drak vi begge vores kaffe sort, men noget var alligevel anderledes, for min redaktør lukkede døren ind til kontoret, inden vi tog plads i de grønne stole. »Skal vi tale hemmeligheder?« spurgte jeg med et grin og gik straks om bord i kagen. »Nej, det er ikke som sådan hemmeligt, men du bliver nok lidt overrasket«, sagde redaktøren, og jeg bemærkede, at han blev rød på ørerne.
Det, min redaktør ville tale med mig om den eftermiddag, var ganske rigtigt temmelig overraskende. Han fortalte, at de på forlaget var blevet opmærksomme på, at der var en stigende interesse for erotisk litteratur, og han ville derfor høre, om ikke jeg kunne tænke mig at skrive en sådan bog. »En hel bog?« røg det ud af mig. Tanken havde ved gud aldrig strejfet mig. Min redaktør gjorde mig opmærksom på, at jeg rent faktisk allerede skrev erotisk. I begge mine romaner, især den sidste, var der adskillige erotiske passager af mere eller mindre eksplicit karakter. Nu jeg tænkte efter, måtte jeg også indrømme, at jeg ude i læsekredsene på bibliotekerne flere gange havde oplevet at blive spurgt, hvordan det er at skrive så erotisk. Om ikke det er svært?
