0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Holdningen til ryggen

Rygsmerter kommer og går. Shit happens. Tid til et nyt paradigme?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 FINN FRANDSEN (arkiv)
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

Rygsmerter. Der er behovet for en ny måde at tænke og imødegå smerter i ryggen.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er sket virkelig store lægevidenskabelige fremskridt gennem de sidste årtier.

Nye hofter, fjernelse af blodpropper i hjerte og hjerne, forskellig cancerbehandling for blot at nævne nogle få. Men nyere videnskabelige metoder har også vist, at en del behandlinger slet ikke hjælper så meget, som man har troet. Til det sidste hører mange rygbehandlinger.

Historisk set har også mange af vore forfædre haft rygsmerter. I 1960’erne og 70’erne blev man klar over, at de sprækker i ryggens brusk-skiver (discus), som hver fjerde 20-årig allerede har fået, og som halvdelen af befolkningen har i 30-års alderen, er en væsentlig årsag til rygsmerter.

Man stirrede sig lidt blind på, at det var fysiske belastninger, som forårsagede sprækkerne. Derfor skulle man rette ryggen, passe på med at bøje sig fremover, huske at gå ned i knæene, når man løfter, og i det hele taget passe meget på ryggen.

I 80’erne påvistes det, at discus skulle bevæges, for at stofskiftet i discus bedst kunne holdes gående. Derfor skulle man træne. I 90’erne blev det klart, at belastninger kun betyder meget lidt for udviklingen af nævnte sprækker, som langt overvejende styres af gener (arvelige forhold).

I det forgangne årti er der fundet mange tegn på, at samspillet mellem ømme led og muskler er særdeles væsentligt. Et led gør måske moderat ondt, men hvis spændte muskler omkring leddet ’maser’ det sammen, så kommer det til at gøre meget ondt. Tilsvarende, hvis bevægelser bliver styret for meget af bevidstheden og dermed ofte bliver akavede.

Det er rigtigt, at nævnte sprækker i discus kan forårsage rygsmerter, men gør det langt fra altid. Det ser heldigvis også ud til, at naturen har en smart måde at ’skrue ned’ for smerten igen. Naturen udbedrer mange af de smertegivende forandringer, der kan opstå i ryggen, og selv en discusprolaps kan som regel repareres på 2-4 måneder.

Der er rigtig mange, der i en kortere eller længere periode af livet har en periode med rygsmerter, som mindskes igen – eller endda forsvinder.

Mon ikke det er tid til at erkende, at succesen ved at behandle rygsmerter ikke er imponerende: Rygsmerter bølger op og ned, og når man heldigvis ofte får det bedre under et behandlingsforløb, spiller naturens gang som regel en større rolle, end behandlingen gør.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage