Iført en lånt bil og læderbukser som stædigt insisterende klæbede sig til den forgangne nat, klemt på undersiden af en gråmeleret vandfyldt senoktober-atmosfære, sad jeg og trommede i rattet med Sam Fleischer på bagsædet på en sidevej til Frederiksberg Allé.
Ventende, simultant stirrende ud ad forruden til vinduesviskernes knirkende rytme, der regulerede udsynet, kort – langt – kort – langt – kort derefter lukkede sidedøren op og smækkede i.


























