Der er et yndigt land, som står med brede bøge.
Et yndigt land med 5,6 millioner borgere. Et yndigt land med repræsentativt demokrati, solidarisk velfærd og ikke mindst en statskirke. Det danske landskab bugter sig, som Oehlenschläger skrev, i bakkedal, og løvet står grønt. Over hele landet vajer det rød-hvide flag, og hvidkalkede landsbykirker toner frem på bakkehøje som tydelige beviser på den kristne kulturarv.




























