Da Angela Merkel på EU’s topkonference lige inden jul havde hørt reaktionerne på sine europæiske reformforslag, gav hun deltagerne et vink om at bruge ferierne til at stifte bekendtskab med den australske Cambridge-historiker Christopher Clarks nye værk om krigsudbruddet i 1914.
Det kunne der være så meget mere grund til, som forfatteren selv slutter med at gøre opmærksom på, at hans iagttagelser af de ansvarliges kriseadfærd i 1914 stadig er relevante for vore dages eurokrise. Han har kaldt sin bog ’The Sleepwalkers’.




























