For ikke længe siden så jeg i nyhederne på dansk tv et kort indslag fra etiopisk tv.
Jeg glemte fuldstændig selve nyheden, for det, jeg hæftede mig ved, var en lille rude i nederste højre hjørne, hvor en mand oversatte det hele til tegnsprog. I Etiopien! Hvor døve betragtes som evnesvage, fordi de ikke kan kommunikere som andre.