Da jeg som 28-årig blev gravid med mit første barn, havde jeg på ingen måde troet, at jeg blot et år senere skulle melde mig til hylekoret af klynkende småbørnsforældre, der plæderer for mere tid sammen med deres børn.
Med en stærk og ambitiøs arbejdsidentitet havde jeg allerede flere års erhvervserfaring, frivilligt og politisk arbejde på cv’et. Jeg fungerede som domsmand ved landsretten, repræsenterede SF som byråds- og folketingskandidat, og så var jeg ved at færdiggøre min kandidatuddannelse med et tårnhøjt gennemsnit.




























