»Gud, hvis jeg stræber efter Dig på grund af frygt for helvede – brænd mig der! Hvis jeg stræber efter Dig på grund af ønsker om paradis – luk mig ude! Men hvis jeg stræber efter dig for Din egen skyld alene, så fornægt mig ikke din uendelige skønhed. Jeg bærer en lampe i den ene hånd og en spand vand i den anden: Med disse to ting skal jeg sætte ild til himlen og slukke ilden i helvede, så de rejsende til Gud kan rive forhængene til side og se det sande mål«. (Rabia al- Adawiyya, skriftlærd muslimsk kvinde, år 801)
Er det en teologisk mulighed for kvinder at blive imamer og lede fredagstalen og bønnen for mænd og kvinder i moskeen? Hvad siger Koranen og de islamiske kilder om dette emne, og findes der historiske eksempler fra profeten Muhammads tid på kvindelige imamer?
