Over de sidste fire år er det politiske momentum i Mellemøsten skiftet. Mens arabisk politik i kølvandet på revolterne i 2011 genklang af løfter og krav om ’revolution’ og ’forandring’, tales der i dag mest om ’sikkerhed’ og ’stabilisering’.
Skiftet afspejler den dybe krise, regionen står midt i: Flere stater er delvis kollapset. Regimerne har tabt, hvad end de engang måtte have haft af legitimitet. Oppositionen er radikaliseret og militariseret. Og omfanget af stedfortræderkrige og militære interventioner er forøget drastisk.
