Der skal tænkes både hurtigt og grundigt, når den ny-udnævnte udenrigspolitiske gransker, Peter Taksøe-Jensen og hans hold, på under et halvt år skal udstikke rammerne for en ny dansk udenrigspolitik, der kan holde i 10-15 år. Det er oplagt at ledsage deres arbejde af en bred offentlig debat, der kan hjælpe med at få alle sten vendt.
Leder af Center for Militære Studier, seniorforsker Henrik Breitenbauch (HB) opfordrer således i en Kronik i Politiken 18. september ’granskeren’ til at gentænke den danske politik for samtænkt stabilisering.


























