0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vores udenrigspolitik skal drives af substans - ikke kun positionering

Den eneste rigtige retning for en ny dansk udenrigspolitik er at droppe den symbolpolitik, som har hærget området siden Fogh Rasmussen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning. Per Marquard Otzen

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I Udenrigsministeriet anvendtes i 1950’erne og 1960’erne undertiden en instruks til Danmarks FN-ambassadør om at ’stemme med albuen’. Det betød, at man ventede og så, hvad Sverige og Norge stemte, før man rakte hånden op (eller lod være).

Udenrigspolitisk positionering betyder netop at indtage position i forhold til, hvad andre lande gør; man lægger sig rigtigt i spektret af holdninger. For Danmarks vedkommende er det ofte i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med (nogle af EU-landene), i andre tilfælde i forhold til USA: Vi skal sikre en vis portion goodwill i Washington. Det handler med andre ord ikke primært om substansen i den politik, vi fører, men om hvordan vi tager os ud. Det bliver lidt af en ’skønhedskonkurrence’.

Eksemplerne er legio: I 1990’erne skulle vi være foregangsland på en række områder; efter den kolde krig skulle vi sikkerhedspolitisk være USA’s bedste ven i Europa (på linje med UK); i den aktuelle ruslandspolitik (Ukraine-konflikten) lægger vi os mellem tyskerne og de baltiske lande, og i bistandspolitikken har vi skullet ligge i den absolutte top (mindst 0,7 pct. af bnp).

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu