I Udenrigsministeriet anvendtes i 1950’erne og 1960’erne undertiden en instruks til Danmarks FN-ambassadør om at ’stemme med albuen’. Det betød, at man ventede og så, hvad Sverige og Norge stemte, før man rakte hånden op (eller lod være).
Udenrigspolitisk positionering betyder netop at indtage position i forhold til, hvad andre lande gør; man lægger sig rigtigt i spektret af holdninger. For Danmarks vedkommende er det ofte i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med (nogle af EU-landene), i andre tilfælde i forhold til USA: Vi skal sikre en vis portion goodwill i Washington. Det handler med andre ord ikke primært om substansen i den politik, vi fører, men om hvordan vi tager os ud. Det bliver lidt af en ’skønhedskonkurrence’.


























