Regeringen har i huj og hast fremsat 34 forslag til stramninger for flygtninge, hvoraf de første allerede er vedtaget uden høringsfrist og resten ser ud til at blive vedtaget de kommende dage med bredt flertal.
Spørgsmålet er, om der virkelig er brug for en akut beredskabsplan, teltlejre og fængsling uden dommer. Tja, tallet i oktober var godt nok det højeste registreret nogensinde, men der er jo også kommet fire gange så mange til Europa som sidste år. Foreløbig er der i år kommet 17.900, og 9.100 har fået asyl. I Sverige skulle man op på 150.000 ansøgere, før man gik i panik.



























