Lyt til artiklen
1990’erne har været definerende for mit politiske ståsted. Det var tiåret, hvor jeg var næstformand for SF og endte med at stoppe som mf’er og et par år efter melde mig ud på grund af partiets skeptiske EU-politik og manglende udlændingepolitik.
Det var samme periode, hvor SF endte med at beslutte at stoppe med at diskutere problemer med for mange udlændinge, fordi man så talte til ’den indre svinehund’. Hvor først Enhedslisten og siden SF havde siddet en årrække på skoleborgmesterposten i København, og hvor mine børn gik i en stadig mere etnisk opdelt folkeskole i Urbanplanen, uden at venstrefløjen gjorde noget ved ’de sorte’ skoler, som de både blev omtalt og fravalgt af københavnerne.
