Lyt til artiklen
Man ser dem somme tider. Dem der stikker ud så de kan skære sig på sig selv. Dem der ikke kan finde ud af at holde op med at spise når de først er begyndt, og heller ikke kan finde ud af at der er noget galt når de bliver bredere end de er høje. Dem der tror at lykken bor i en regnfrakke. Eller en håndtaske.
Dem der næsten ligner alle andre bortset fra bukserne der er i stykker bagpå, og de bare fødder på asfalten midt om vinteren. Dem der åbner munden og så kommer der en stemme ud ingen har hørt nogensinde, heller ikke dem selv.
