Det gik næsten galt for matematikgeniet Kurt Gödel, da han som emigrant fra Naziøstrig søgte amerikansk statsborgerskab. Han hæftede sig for meget ved det formelle, idet han foran dommeren påpegede, at heller ikke USA’s grundlov – rent logisk – udelukkede, at en diktator eller et antidemokratisk parti kunne overtage statsmagten. Gödels ven Albert Einstein var nødt til at glatte ud.
Mine iagttagelser vil ikke nå Gödels dybde. Jeg skal nøjes med at sammenligne det danske demokrati med det Vesttyskland, jeg forlod tilbage i 1970’erne efter at have fået Berufsverbot.


























