I dag begynder Danmarks største politiske festival, med cirka 2.800 debatter og events over 4 dage. Det, jeg husker tydeligst fra sidste år, var lyset i Bertel Haarders øjne under en debat om, hvordan vi skulle profilere Norden bedre i Kina. Han var simpelthen så begejstret.
Det på trods af at manden styrtede fra arrangement til arrangement. 9 blev det til. Når jeg slår kulturministeren op i årets program, ser det ud til, at han deltager i 6-8 arrangementer. Om dagen. Gløden i øjnene vil være der også i år. Det er fedt at komme til at tale med folket. Få spørgsmål fra dem. De spørger ofte anderledes end de professionelle journalister. Dét er temaet for denne Kronik.


























