Når man åbner avisen og læser de historier, som avisen har valgt at fokusere på, er der truffet et redaktionelt valg, en perspektivering og en redigering af den historie, man læser. Journalistikken skal være troværdig, og derfor findes der også retningslinjer om journalistisk etik. Men ingen skrevne regler kan vel dække alle forhold. Undtagelser kan forekomme, som Politiken selv skriver i sine etiske retningslinjer.

Derfor undrer jeg mig, når jeg ser de regelsæt, der i stigende grad bliver indført både herhjemme og udenlands, når det kommer til fotografi. Man prøver desperat at hegne sit faglige felt ind med regler og retningslinjer. Det virker mere og mere selvmodsigende og absurd og vidner om en krise i måden, vi forstår pressefotografiet på. Man begrænser mulighederne i stedet for at benytte sig af dem.