De fleste lande står i dag over for den (positive) udfordring, at vi lever længere og derved bliver ældre. Den positive historie i det er selvfølgelig, at denne demografiske aldring er en funktion af langvarige tendenser, der bl.a. handler om, at flere og flere får et længere og godt liv med bedre helbred.
Det aldrende samfund er kommet for at blive og er på mange måder en succeshistorie, der kunne og burde fejres. Men aldringen udfordrer også vores traditionelle måder at tænke på, bl.a. i forhold til hvordan vi bedst sikrer pleje og omsorg for de ældre, der til trods for forbedringer i helbred og funktionsevne på et tidspunkt får brug for hjælp. Det store håb er her rehabilitering i ældreplejen, hvor man i stedet for tilbud om hjemmehjælp nu træner borgeren i at blive selvhjulpen i en række hverdagsaktiviteter. Det skulle gerne sikre en mere bæredygtig ældrepleje, hvor vi har råd til at yde hjælp efter behov og af høj kvalitet.
