Lyt til artiklen
En dag, da jeg var 9 år gammel lå jeg i en seng på hospitalet i Herning og kiggede op på en mand, der skubbede sengen hen ad en gang. Han spurgte mig, om jeg var bange. Jeg svarede ham, at jeg var glad, og sådan havde jeg det også. Jeg glædede mig til at skulle lægges i fuld narkose, fordi jeg havde prøvet det før nogle år forinden i en anden sammenhæng, og jeg ville prøve at tælle til mere end 20 denne gang, inden jeg faldt i et dybt sort hul.
Det drejede sig om rituel omskæring af min forhud, og jeg var enormt lettet over, at det skulle foregå under fuld narkose. Det skulle bare overstås, for det måtte jo åbenbart gøres. Da alt var klart, og det løb koldt op gennem min arm, talte jeg og nåede ca. til 20.
