Vilém Cok er rocker, protestsanger og tilhænger af amerikansk blues og Led Zeppellin. Vilém Cok er også vaskeægte patriot, og i sit nyeste album synger han om, at han er imod, at Tjekkiet bliver et muslimsk land.
At hans musik sælger som varmt brød nede i Tjekkiet, er ikke overraskende. Tjekkerne taler uafbrudt om frygt for islamisering, og Cok er et godt bidrag til debatten. Til dagbladet Právo forklarer protestsangeren, at han har skrevet tekster og komponeret musikken af indre nødvendighed.




























