En ny forældreansvarslov er undervejs. Det forventes, at politikerne med den nye lov vil skabe mulighed for at løse fraskilte forældres konflikter om forældremyndighed, bopæl og samvær ved én juridisk instans frem for i dag ved såvel domstolene og i Statsforvaltningen, men det vides ikke, hvilke tiltag politikerne ellers barsler med.
De børnesagkyndige psykologer bør tages med på råd omkring udformningen af den nye forældreansvarslov, fordi de ligger inde med den største viden om de vanskeligste sager.


























