I de seneste år er danske skolefolk valfartet til Canada for at se på miraklet i Ontario. Vigende opbakning til den offentlige skole og stadig dårligere faglige resultater blev i løbet af kort tid vendt til en succeshistorie.
Regeringen i Ontario besluttede at sætte alle kræfter ind på at vende udviklingen ud fra to grundlæggende principper: For det første skulle man tage udgangspunkt i den forskningsmæssige viden om, hvad det er for tiltag, der styrker undervisningen i skolen.




























