Hvem er folket?Det er måske det væsentligste spørgsmål lige nu, hvor populismen stormer frem i Europa og USA og på sit banner hævder at være folkets eneste sande repræsentant.
Populisterne fremstiller folket som en harmonisk sammenhørende masse, der altid har retten på sin side, og alle, der er uenige med folket, er automatisk frakendt enhver demokratisk legitimitet. Folket kan ikke tage fejl, og beviset leveres i form af to giftetiketter, der hæftes på enhver, der befinder sig i opposition: Han eller hun tilhører eliten eller er udansk, uamerikansk eller noget andet u-nationalt.


























