»Jeg syntes egentlig, jeg havde gjort min borgerpligt«, siger Jan Lægdsmand til mig. Men da han mødte familien Afzali, indså han, som han selv udtrykker det, at »min borgerpligt først lige var begyndt«.
Jan Lægdsmand arbejdede i mange år med udviklingshæmmede voksne, der var så handicappede, at de end ikke havde et talesprog. Jan lærte dem at kommunikere. Med mimik, gestik, lyde af enhver slags, alle de midler, der står til rådighed, når et menneske gerne vil meddele sig, men mangler et sprog at gøre det i.




























