Personer med psykiske sygdomme er stadig stigmatiseret i samfundet. For et år siden sad jeg til en venindes fødselsdag, hvor en af mine veninders venner fremførte det synspunkt, at psykiske sygdomme var et modefænomen.
Først ville alle have stress, derefter depression, og nu skulle turen være kommet til angst. Det var »det nye sort«, som han sagde. Det var ikke længere interessant nok at fortælle omgangskredsen, at man var gået ned med stress.


























