Lyt til artiklen
Der går et skrig af smerte gennem Europa i disse år. Og som så ofte når en smerte bliver for uoverkommelig, konverterer den sig selv til vrede. En udadvendt vrede, et missil på jagt efter sit mål, at hele såret og dulme smerten.
Vi skriger af smerte over at have mødt vores egen begrænsning. Forestillingen om os selv som dem, der gør det gode, dem, der vil det gode, dem, der hjælper de svage, deler vores overskud, aldrig vender det blinde øje til andres lidelse, ligger i dag for vores fødder som et smadret spejl. Når vi kigger ned i stumperne, genkender vi ikke os selv.
