Så skete det igen: Én i min vennekreds er nede at bide i græsset, sygemeldt, ramt af stress og angst. Og – ikke mindst – af en voldsom omgang skyld og skam: skyldfølelse over at svigte sine børn, sin mand og sine kollegaer. Og skam over selv at have ansvaret for den sygdom, der har ramt hende.
For cirka fem år siden havde jeg som sundhedsminister en Kronik i denne avis med overskriften ’Det er ikke din skyld’. Med budskabet, at vi som samfund må anerkende, at der bag væksten i psykiske lidelser ligger noget strukturelt, noget større end den enkelte. Som ikke kan løses af den enkelte.



























