0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Politikens chefredaktør: Litteratur gav mig en tryghed, jeg aldrig vil svigte

Det lokale bibliotek blev min vej ind i litteraturens rige – og en personlig redning. Det ændrede min livsbane.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Roald Als
Foto: Roald Als

Som barn var biblioteket et helle for Politikens chefredaktør, Christian Jensen. Det blev begyndelsen til en livslang glæde for litteraturen.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg gemte altid den bedste halve fra min madpakke til biblioteket. Leverpostejmaden med agurkestykkerne spiste jeg med hovedet bøjet over en bog på Grindsted Bibliotek.

Jeg gik vel i 5. klasse, og hver dag efter skole gik jeg over på biblioteket på den anden side af Tinghusgade, fordi det ikke altid var lige trygt at gå hjem.

Jeg husker forhallens lugt af bouillon fra kaffeautomaten, jeg husker den bløde og støvede duft af bogrygge på reoler, og jeg husker især den søde kvindelige bibliotekar, som altid hjalp mig, når jeg stod på tæer foran udlånsskranken for at få hjælp. Der stod jeg ofte.

Jeg er søn af kærlige forældre, men en kombination af fattigfirserne, lediggang og for meget Brøndums kan få selv en kærlig far til at gøre ukærlige ting.

Min mor arbejdede i hjemmeplejen, og jeg sørgede altid for at komme hjem efter hende, fordi jeg var bange for det glinsende og hårde blik i min fars øjne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce