Det medieforlig, som Folketingets politikere skal forhandle sig frem til i 2018, fremstår i den offentlige debat mere og mere som et spørgsmål om, hvorvidt »mediemastodonten DR« skal beskæres med 25 procent eller, hvis man er DR mere positivt indstillet, måske lidt mindre.
I hvert fald blandt regeringens og DF’s medieordførere finder man ikke megen genlyd for det synspunkt, som professor Stig Hjarvard for nylig argumenterede for: At »stort er godt i en digital og global verden«, hvor DR reelt er en pygmæ blandt kæmper som Google, Facebook, Amazon og Apple.
For et par måneder siden nåede et solidt analysearbejde i regi af Slots- og Kulturstyrelsen, udarbejdet af et kvalificeret forskerteam med Mandag Morgens Lisbeth Knudsen i spidsen, frem til samme resultat: Stridighederne mellem store dele af den private mediebranche og DR beror på en grundlæggende misforståelse af de – især økonomiske – mekanismer, der i en årrække i stigende grad har budt de private medieaktører i Danmark på vanskeligheder.
Forskergruppens konklusion var, at forsvaret for en demokratisk medieorden i Danmark kræver samarbejde mellem de private medier og public servicemedierne, ikke syndebukkestrategier forankret i forestillinger om en kortsigtet konkurrencefordel. Tilsvarende konkluderede Stig Hjarvard (Kommunikationsforum 14. december 2017), at »ingen har kunnet sandsynliggøre, at nedtur for de offentlige public service-medier vil skabe optur for private danske aktører«.
I det hele taget savner debatten en række nuancer i forståelsen af det danske nyhedsmedielandskab.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar