I min familie er der to, der hedder Ellen. Et oldebarn og en oldemor. Den lille lærer nye ord hver dag, mens oldemor mister sine. Det er livets vilkår, tidens tand.
Jeg elsker dem begge og prøver at forstå, hvad de mener. De peger, siger vrøvleord og ser bebrejdende på mig, når jeg bliver tom i blikket eller svarer i øst på det, som de åbenbart spurgte om i vest.




























