Flagene hejses, skåltalerne kan høres over hele verden, og der råbes højt hurra og et længe leve for menneskerettighederne.

I dag er det 70 år siden, at FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder blev vedtaget. 70 år siden, at alle FN’s medlemslande blev enige om, at hvert eneste individuelle menneske skal beskyttes mod overgreb fra staten. 70 år siden, at borgere fra så forskellige lande som Haiti, Holland og Hviderusland for første gang kunne påberåbe sig de samme grundlæggende rettigheder. Det er i høj grad værd at fejre, men bag festlighederne hænger et mørkt bagtæppe, som hverken kan eller bør ignoreres. Den frie verden er kommet under et nyt og langt stærkere pres, end vi har set de seneste mange år. Politiske kræfter med kortsigtede mål for øje har nu magten i blandt andet USA, Rusland, Ungarn, Polen og senest også Brasilien. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen sagde det klart her i avisen for et par måneder siden: »Hele den gamle orden er ved at blive nedbrudt fra to sider. Den ene side er den amerikanske præsident, som har som en slags mantra om, at man skal nedbryde multinationale organisationer. Han har meget skarpe angreb på EU, han har angreb på Nato«. Og han tilføjede: »Den anden undergravende magt er de populistiske anti-EU-bevægelser, som vi har i Europa med Brexit som flagskibet«. Og også statsministeren understregede alvoren i sin åbningstale i Folketinget i oktober: »Den verdensorden, vi har taget for givet siden Anden Verdenskrig, er under fundamental forandring. Tiden er ikke til at stå mere alene. Det er nu, vi har brug for fællesskabet. Med vores naboer. Med de lande, vi deler værdier og skæbne med«.Den verdensorden, Lars Løkke og Claus Hjort Frederiksen taler om, startede med FN-pagten i 1945. Det er en verdensorden, som handler om at skabe fred, økonomisk udvikling og menneskerettigheder for hele verdens befolkning. De tre elementer er indbyrdes afhængige. Ingen fred uden økonomisk fremgang for befolkningen. Ingen menneskeret uden økonomi til at finansiere den. Og et samfund uden menneskeret er sjældent fredeligt. Og i dag fejrer vi så menneskerettighederne. Det er for eksempel retten til at leve, retten til at lære, retten til selv at bestemme, retten til at ytre sig, retten til en retfærdig rettergang og frihed fra dødsstraf, tortur og slaveri. Det er alle de andre helt grundlæggende rettigheder, der skal sikre ethvert menneske et frit og værdigt liv.