Gennem de seneste årtier er der skabt en større forståelse for menneskehedens fælles udfordringer, men også en forestilling om, at disse udfordringer kan løses – og vil blive løst – gennem videnskabelige og teknologiske landvindinger og politiske beslutninger.
Vi almindelige mennesker behøver ikke gøre noget, vi skal bare fortsætte med at købe de nyeste produkter og fortsat stemme på de samme politikere. Desværre tyder alt på, at denne forestilling er en illusion, og at den eneste måde, disse udfordringer reelt kan løses på, er ved, at vi ændrer vores levevis. Men det kræver, at vi selv vil, for der er ingen kommercielle eller politiske interesser i at gøre noget, som vi forbrugere og vælgere ikke vil.
Sidste år fastslog 301 danske forskere, at forestillingen om at vores – den velstillede del af verdens befolknings – levevis er forenelig med en klimavenlig dagsorden, er baseret på falske forudsætninger, misvisende beregninger og tvivlsomme spekulationer.
Samtidig står det nu klart, at klimaforandringer allerede er en realitet, og det derfor ikke kun handler om at mindske vores påvirkning af klimaet, men også om at tilpasse os disse forandringer.
I begge tilfælde spiller byerne en afgørende rolle, dels fordi urbanisering ofte fører til et større forbrug og mere forurening, og dels fordi risikoen for katastrofer er størst, der hvor mange mennesker er samlet. Samtidig vokser byerne voldsomt i store dele af verden, men netop derfor er det også i byerne, at løsningerne må findes.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar