For et år siden blev folketingsvalget afholdt på grundlovsdag, demokratiets festdag. Siden har det været turbulente tider. Corona har akut påvirket vores demokrati, men udfordringerne kommer også i bredere front fra en ny, global og foranderlig verden.
De nyeste vælgere er et godt barometer for demokratiets tilstand og udvikling både før, under og efter coronakrisen.
Hvis man måler ud fra stemmedeltagelse, er unge førstegangsvælgere ret aktive i det danske demokrati: Ved de sidste ti års valg ligger deres deltagelse nogenlunde på niveau med gennemsnittet for hele befolkningen, men i forbindelse med EU-valget var antallet af førstegangsvælgere næsten på højde med de aldersgrupper, der stemte mest. Og til folketingsvalget godt en uge senere var der også en stigning i de unges valgdeltagelse, mens den generelle stemmeprocent faldt.
Det er positivt med en stor og stigende deltagelse blandt unge førstegangsvælgere. Valgkampen i 2019 var da også unik på den måde, at emnet øverst på dagsordenen lå de unges hjerte nær: miljøet og klimaet.
For en gangs skyld var valgkampen domineret af et overordnet tema, som de unge direkte kunne identificere sig med. Oven i købet havde de aktivistiske unge selv været med til at bringe det til borgen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar